Lidt om det gamle Hundehus

Klik her for at Se billeder af butikken!
Kært barn har mange navne siger man jo, og "Hundehuset" er blot et af de øgenavne, som har været i brug i tidens løb.

Det hele startede i 1978 i Frisegade i Nyk F, hvor "Hundehuset" blev åbnet i en nedlagt hundeklippersalon (deraf navnet) som frimærkehandel og bogantikvariat.

Det var for det meste frimærker, frimærketilbehør samt billigbøger og tegneserier der udgjorde varesortimentet, og en fast kundekreds af bla.a."tegneseriefreaks" flyttede med fra de ydmyge lokaler i Frisegade, til det lidt mere attraktive Jernbanegade i centrum af byen.

I 1996/97 blev der gentagende gange forespurgt om Magic-spille-samle-kort og p.g.a. nysgerrighed for samlerobjerter, blev der etableret en kontakt til en Magic grossist i Kbh.,der også forhandler Pokèmon, YU-GI-OH og World of Warcraft.

Siden er der blevet tilføjet videofilm og CD´er til varesortimentet, så "Hundehuset" i dag udgør en "blandet landhandel", men dog med samlerobjekter som den "røde tråd".

En stor del af varesortiment består også af gamle vinyl LP`er, som heldigvis stadig samles af en masse glade musikinteresserede mennesker.

At arbejde i en butik som "Hundehuset" er mest en livsstil, men dog "alvorligt" nok da der jo trods alt skal hentes en dagløn.

At blive millionær er vel nok de flestes drøm, og selvfølgelig også min,det bliver jeg desværre nok aldrig med en forretning som "Hundehuset".
Til gengæld kan jeg fortælle Skt. Peter at det hele var meget sjovt, og at jeg fik truffet, og snakket med, en masse sjove og interessante mennesker med en masse sjove og mærkelige interesser for alt, hvad der kan samles på.

Skulle du få lyst til at besøge "Hundehuset", er de daglige åbningstider fra kl.14 til kl.17.
Lørdag fra kl.11 til kl.13.

læs og se mere på www.hundehus.com

På gensyn og med venlig samler hilsen fra Hundehuset


Nye tider, nye drømme! Det "nye" hundehus!

Nye tider, nye drømme! Det "nye" hundehus!

Efter 25 år i Jernbanegade 28, er det blevet tid til nye udfordringer.

I nov. 2004 fik Hundehuset en opsigelse af det gamle lejemål. Heldigvis var ejendommen, skråt overfor i nr 33, på samme tid blevet ledigt, og efter kort tids forhandlinger var det "nye" Hundehus en realitet.

Alt skulle pakkes ned, flyttes, og pakkes ud igen. Efter at have brugt det meste af december måned på at lave hylder, reoler og kasser til varerne, blev det hele flyttet i week-enden op til nytåret 2004-05.

Fra første tanke har det været et stort ønske at få mere plads til specielt et spillerum, til de, som ønsker at have et sted at bytte og spille samlekort. Det er der heldigvis blevet plads til i det "nye" Hundehus.


Der kommer dagligt nye spændende varer ind. Resultatet er blevet et større udvalg end nogensinde før.

Heldigvis er både nye og gamle "ansigter" fulgt med i de nye omgivelser. Har du lyst må du kigge vores udvalg "live" i det "nye" Hundehus.

Vi har åbent alle hverdage fra kl 14 til 17.

På gensyn!